”Kroppen er fantastisk. Du kan skære huller i den, klippe den op og sy den sammen igen. Det er jo vildt fascinerende!”

Sarah Martin fra Aalborg har ikke blot gjort karriere som bodypiercer, hun er også selv storforbruger af kropsudsmykning. Foto: Lasse Petersen

32-årige Sarah Martin fra Aalborg er ikke bare succesfuld bodypiercer. Hun har selv over 400 piercinger, er dækket i blæk og så har hun endda fået indopereret en række implantater for at udsmykke sig. Fascinationen for kropsdekoration har været der næsten siden barnsben, og den har ført Sarah rundt omkring i verden.

Af Lasse Petersen

I den lille tatovørbiks på Vesterbro i Aalborg ånder der ro og fred. Dørene er netop blevet slået op, formiddagssolen bager på facaden, og de to mandlige medarbejdere gør så småt klar til arbejdsdagen. Rundt omkring dem hænger papirskitser og udkast – tatovørkunst til inspiration for kommende kunder i butikken. Fra det bette baglokale høres en kvindestemmes røst. Da hendes samtale er slut, kommer hun til syne i forretningen. Det står straks klart, at her er tale om en kvinde, der skiller sig ud fra mængden.

”Jeg tænker, at jeg er blevet piercet omkring 400 gange i alt,” siger Sarah Martin.

Udover piercingerne pryder et væld af tatoveringer ligeledes den 32-åriges krop. Og så har hun desuden fået lavet noget lidt mere ekstraordinært: Såkaldte body modifications, som tæller en samling implantater indopereret under huden, store huller i øreflipperne og udsmykning i både næse og læbe. Med mere.

”Jeg bruger det til alt muligt. Og så er det også bare, fordi det er pissefedt,” siger Sarah.

”Det ser fucking sejt ud!”

At være svøbt fuldstændig i kropsudsmykning virker nok for mange som en speciel fascination. Ligesom det kræver sin person. Hos Sarah har det dog aldrig skortet på selvtilliden.

”Folk reagerer så voldsomt på, at andre mennesker ser anderledes ud, hvilket er fuldstændig mystisk. Men det gør de. Hvis det ikke påvirker din livskvalitet og dit liv, så kan jeg virkelig ikke se, hvorfor det er nødvendigt at tage sådan på vej over det. Så selvtillid, det skal man have,” siger Sarah.

Lysten til at udsmykke kroppen kan dog udspringe fra mange forskellige kilder. Det kan være som politisk statement eller for at markere et skelsættende punkt i et menneskes liv. For Sarah kommer inspirationen af flere årsager og nogle gange uden den helt overordnede baggrundstanke.

”Jeg bruger det til alt muligt,” siger hun, ”Alting behøver ikke at have en dybere mening. Nogle gange er det også bare, fordi det ser fucking sejt ud.”

Fra oldefars overarme til ørnespidse ører

For hende startede tankerne om at udsmykke kroppen i en ganske ung alder. Da hun som lille pige så fjernsyn med sin oldefar, blev hun betaget af hans overarme, som var udstyret med tatoveringer. Og allerede i en alder af ti år forsøgte hun sig med et piercing-eventyr. Øret skulle udsmykkes.

”Der fik jeg skudt et hul oppe i brusken, hvilket gav blodforgiftning, fordi ørepistoler ikke kan steriliseres. Så det var noget forfærdeligt lort,” fortæller hun.

Trods den voldsomme debut havde hun dog ikke mistet modet, og som 13-årig fik hun sin første piercing. Herefter tog det ellers fart. Tatoveringerne fulgte siden trop, og det førte senere Sarah på sporet af de noget mere usædvanlige body modifications. På dansk omtaler vi også body modifications som ekstrem kropsudsmykning eller -dekoration.

”Noget af det, jeg er allermest glad for, er mine spidse ører. De er blevet klippet op og syet sammen i en spids,” siger hun.

”Kroppen er spændende. Kroppen er fantastisk. Du kan skære huller i den, klippe den op og sy den sammen igen. Det er jo vildt fascinerende.”

Man kan gøre lige det, man vil

Foruden de skarpe ører er Sarahs tunge splittet, og hendes huller i øreflipperne er 50 millimeter store. Derudover har hun fået ”punchet” hud ud i ørerne, så der i det ene tegner sig et billede af en stjerne og i det andet af et hjerte. Og så har hun implantater på tommelfingrene, den ene håndryg og i panden. Før havde hun faktisk horn i panden, men i dag forestiller implantatet et hjerte.

”Min hud i panden var simpelthen for stram til at få sat så store horn ind til at starte med. Så fik jeg sat mindre i, og der sad de så ikke lige. Jo mere, jeg tænkte over det, havde jeg ikke lyst til at møde verden med horn i panden. Jeg vil hellere møde verden med et hjerte,” fortæller hun.

For Sarah er interessen og den medfølgende livsstil også blevet en levevej. Hun har ejet flere piercing- og tatoveringsforretninger i både Danmark og USA og har mødt en masse mennesker på sin vej. Oplevelserne har for det meste været af den gode slags, men hun er dog stødt på folk, der ikke selv ville udsmykke sig i samme omfang.

”Men det er jo så det, der er det smukke ved det hele. Man skal jo ikke noget. Derfor kan man gøre lige det, man vil,” siger hun.

På kanten af loven – på dansk grund

Antallet af danskere, der får lavet tatoveringer eller piercinger, er støt stigende. Helt ligeså mange er der ikke, der får lavet kropsudsmykning i stil med Sarahs. Men i takt med, at de gængse kropsudsmykninger bliver mere almindelige og udbredte, kan tallet vokse sig større – hvis ønsket om at ville skille sig yderligere ud fra mængden hersker.

Body modifications bliver dog officielt set ikke foretaget på danske klinikker. Sundhedsstyrelsens vurdering betragter det som ulovligt for ikke-lægefaglige at indsætte implantater under huden, mens brændemærkning og ar-skæring godt kan lade sig gøre. Ved de mest ekstreme former for kropsudsmykning spøger spørgsmålet om, hvorvidt indgrebene kan beskrives som legemsbeskadigelse.

I nabolande som Norge og Sverige er det muligt at få foretaget disse spektakulære indgreb. I Danmark er subkulturen smal, og nøjagtig information om statistik, fremgangsmåde og risici kan derfor være svær at grave frem. Men lige nu er det måske heller ikke nødvendigt med specifikke databaser og regelsæt for alle forskellige indgreb.

”Behovet er der ikke på den måde. Det er jo ikke sådan, at der står mennesker som mig i kø med et ønske om at få lavet de her ting. Derfor er der ikke et marked for det, og jeg tænker også, at det er derfor, at der er noget manglende lovgivning, åbenhed og samtale om det,” siger Sarah.

Ikke på politikernes dagsorden

Jørgen Serup, der er overlæge på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital i København, tror heller ikke, at man vil lempe på den danske lovgivning på området.

“Det tror jeg ikke, fordi det er ikke noget, som har stemmer i sig eller mediernes bevågenhed,” siger han.

Daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) kaldte det tilbage i 2011 sågar “usandsynligt dumt” at lade sig pierce og tatovere, så politikerne ser ikke just ud til at kaste sig i armene på udsmykningsentusiasterne.

“Der er ikke ‘lig på bordet’ lige nu, og ergo gør man ingenting,” forklarer Jørgen Serup.

Ordentlige forhold er alfa og omega

De komplikationer, der hyppigst opstår i kølvandet på en gængs tatovering eller piercing, kredser om infektioner. Det gør sig også gældende for body modifications, men der medfølger desuden yderligere farer. Skal tungen f.eks. splittes, kan man risikere blodtab, hvis snittet er for upræcist.

Skulle man se på at lempe lovene på området, så er det vigtigste ifølge Sarah Martin at holde fokus på, hvordan operationerne foregår. Der skal ingen tvivl være om forholdene.

”Alting fra at blive tatoveret til at blive opereret til at blive piercet – til alt, hvor du åbner op ind til kroppen – er en potentiel risiko,” siger Sarah, ”Hvordan de ordnede forhold så skal se ud, det er noget, man kan diskutere.”

Jørgen Serup advarer også mod at lade sig udsmykke af amatører, hvad enten det er på herhjemme eller i udlandet. I følge ham foregår indgrebene i nogle kredse mestendels uden den nødvendige kontrol.

En karriere i kropsudsmykning

I dag har Sarah sin daglige gang hos Artistic Tattooing i Aalborg. Tattooshoppen er det seneste stop på turen, der har taget hende rundt omkring i verden som kropsudsmykker. Interessen begyndte ved barnsben, og hendes nærmeste har derfor kunnet følge udviklingen på tætteste hold.

”Min mor har jo kunnet følge med i processen, og hun er den dag i dag superstolt af, at jeg står ved, hvem jeg er. Og at jeg har kunnet bruge min interesse, min hobby og min livsstil som mit arbejde,” siger Sarah.

Hun fremhæver friheden ved at kunne gøre ved sin krop, som man vil, og de spændende, fysiske muligheder som drivkræfterne bag sin karriere og fascination.

”Kroppen er monstersej. Den kan alt muligt. Og man kan bruge den til alt muligt.”